<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Landsuddeling

Skrevet onsdag d. 5. februar 2020

Søndag d. 3. maj 2020 afholder Hjerteforeningen for anden gang Landsuddeling. Alle kan starte en gruppe, og Hjerteforeningen giver hjertestartere til alle grupper, der tilsammen dækker mindst 15 indsamlingsruter den 3. maj 2020. Man kan deltage i en gruppe med naboer, familie, kolleger, sportsklubben, osv.

Går man som gruppe 15 indsamlingsruter tilsammen, får gruppen:

  • En kvalitetshjertestarter
  • Et udendørs klimaskab til hjertestarteren
  • Montering af autoriseret elektriker
  • Et gratis Hjerteredderkursus – 30 minutters intro i genoplivning
  • Et års ServicePlus-aftale

Som noget nyt i år giver Hjerteforeningen også et års ServicePlus-aftale, der indeholder overvågning og fuld service, så hjertestarteren altid er funktionsdygtig.

Læs mere og tilmelding på: http://gådigtilenhjertestarter.dk