<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Tilbud om hjertemotion

Skrevet torsdag d. 2. januar 2020

Der er stadig mulighed for at deltage på nyt hold for hjertepatienter i Hornslet.

Nu har du mulighed for at lave hjerte-rigtig motion i trygge rammer sammen med andre hjertepatienter. Træningen instrueres af en faglig kompetent og uddannet instruktør, der sikrer en optimal træningsform.

Vi træner ca. 1 time og puster derefter ud med vand, kaffe, frugt og hyggelig snak i en halv times tid. Hjertemotionsholdet startes op som et samarbejde mellem Hjerteforeningen og Hornslet Fysioterapi og Syddjurs kommune.

Træningstid: Tirsdag kl. 13.30- 14.30 første gang den 14. januar 2020.

Træningssted: Hornslet Fysioterapi, Dalgårdsparken 6, 8543 Hornslet.

En sæson varer 16 gange og holdet fortsætter i alt 32 gange, svarende til 32 uger.

Pris: 400 kr. for 16 uger, inkl. forfriskninger.

Tilmelding og mere information: Kontakt Hjerteforeningen i Syddjurs, tlf. 29 82 08 44, mail syddjurs@hjerteforeningen.dk

Hjertemotion er et tilbud til alle med behov for hjertevenlig motion såvel mænd som kvinder,  medlemmer som ikke medlemmer.